Hvad er Integrated Listening System?

Historien bag udviklingen af Integrated Listening System(iLs):

For mere end 20 år siden prøvede ægteparret Kate og Ron Minson at hjælpe deres datter, Erica, som var dyslektisk(ordblind). Erica var igennem de traditionelle behandlingsformer for dysleksi men intet hjalp. Grundet de mislykkede behandlingstiltag blev Erica også deprimeret. En af deres venner foreslog en behandling, som var relativ ukendt i USA men meget kendt i Europa – Tomatismetoden. Erica startede denne behandlingsform, og i løbet af nogle uger viste den gode resultater, og efter 3 måneders behandling havde Ericas læse og organiserings evner forbedret sig betydeligt, og det samme gjorde sig gældende med depressionen. Dette tilsammen ændrede Ericas liv.

Da Erica begyndte sit ”nye liv”, blev Kate og Ron motiveret til at gøre det samme. Ron Minson, der er uddannet læge fra UCLA Medicinske Fakultet, var psykiatrichef på to undervisnings universiteter i Denver, Colorado, USA, sagde sit job op, og startede sit ”nye liv” med at lære så meget som muligt om lydterapi, som også bliver kaldt lytteterapi. Han studerede blandt andet hos Dr. Tomatis i Europa. Efter et stykke tid startede Ron Minson med at have lytteterapi som en del af sin behandling i sin psykiatriske klinik. Kate bestyrede deres center i Denver, hvor de arbejdede med børn og voksne, som havde Sanse Integrations forstyrrelser (i dag kaldes det Sensory Processing Disorder – SPD), indlærings vanskeligheder, depressioner, autisme og milde hjerneskader. Hen af vejen udviklede Ron Minson sit eget lytteudstyr og forretningen, Dynamic Listening Systems (DLS), og i 2001 begyndte han at uddanne andre behandlere i brugen af metoden.

I 2004 henvendte Randall Redfield sig til Kate og Ron Minson. På daværende tidspunkt arbejdede Randall for et firma, der solgte sansemotoriske redskaber til terapier, men var på udkig efter måder at få gjort sansemotorisk stimulation mere effektiv, og havde hørt om Minsons virkningsfulde program. Inden Randall Redfield besluttede sig for at sige sin stilling op og indgå partnerskab med Kate og Ron Minson, blev der gennemført et pilotprojekt med 20 børn med diagnosen opmærksomheds forstyrrelser. Resultaterne fra pilotprojektet var uimodståelige, og viste Randall den virkningsfulde effekt iLs har.

Mellem 2005 og 2007 arbejdede Ron og Randall med at udvikle et transportabelt og betaleligt lytteudstyr – De fik nedsat prisen fra $30.000 til under $1.500, og reduceret størrelsen fra ca. 68 kg. til ca. 700 g.  I samme periode samarbejdede de med et team af sansemotorikspecialister for at integrere vestibulære, visuelle og sansemotoriske aktiviteter med lytteterapi. Det var det første program af sin slags, og meget snart blev det gjort klart, at kombinationen af brugen af flere sanser simultant, var mere effektiv end enten lytteterapi eller sansemotorik alene.

I februar 2008 afholdte iLs deres første kursus, og siden da har de holdt kursus for over 1500 terapeuter. I dag er der professionelle behandlere i Nord Amerika, Syd Amerika, Australien og Asien, og som den sidste på stammen er Danmark nu også i stand til at behandle med iLs lytte program.

Vi er 6 ergoterapeuter, der i Cambridge blev uddannet til at benytte iLs’ Focus System, og jeg er som den eneste i Danmark uddannet i at benytte iLs´ PRO System.

Hvad er Integrated Listening System?:

iLs’s er en behandlingsmetode, der gør brug af sansestimuli, hvor cerebellum og flere sansesystemer bliver stimuleret simultant i de motoriske, visuelle, vestibulære og auditive systemer.

Formålet med behandlingen er at optimere udviklingen af hjernen og dens funktioner.

Nøgle principperne bag iLs:

  • Øret er en transducer, som omsætter energi fra én form til en anden, og som omdanner de fysiske egenskaber af lyd og vibration til elektriske signaler.

Dette betyder, at øret er som ”et batteri for hjernen”, der fylder hjernebarken med energi.

  • Lyd er næring:

Hjernen har brug for lyd og andre sanseinput for at fungere optimalt, lige som stofskiftet har brug for ilt og glukose.

  • Høre kontra lytte:

Der er en klar adskillelse mellem at høre og at lytte.

At høre er passivt, og er primært fysisk og anatomisk, og er ørets evne til at høre indkomne lyde på et normalt lydniveau.

At lytte er en aktiv proces. At lytte er en fokuseret aktivitet, der indebærer evnen til at udelukke distraktioner og irrelevante lyde. At lytte er også psykologisk, idet det både relaterer til ens evne og motivation til at lytte. Udover evnen til at høre, kræver det at lytte motivation, lyst, og intention om at ville lytte til, bearbejde og respondere på informationerne.

  • ”Det ideelle lytteøre”:

Et godt ”lytteøre” er et øre, der dæmper og svækker de lave frekvenser fra baggrundslyde, og samtidig er i stand til at skelne mellem de høje frekvenser, som er forbundet med sprog. De høje frekvente lyde bliver brugt i meget af sproget, blandt andet i konsonanterne og i hvislelydene, såsom ”s” og ”sj” lyde.

Øret er sådan indrettet, at de høje toner lettere kommer ind end de lave. Når vi bliver ældre, mister vi evnen til at høre de høje frekvenser – men da øret heller ikke har godt af de høje frekvenser i overdreven mængde, er der i øret ”indbygget” en refleks, der gør, at der bliver lukket af for høje frekvenser, når de er overdrevne. Dette kaldes den akustiske refleks.

Vi hører på følgende to måder for at opnå ovennævnte lytte færdigheder.

Ledning gennem luft:

Ledning gennem luft opstår, når lydbølger træder ind i det ydre øre, vibrerer trommehinden og overfører vibrationer mekanisk til det indre øre.

Ledning gennem knogler(Boneconductor):

Ledning gennem knogler opstår, når lyd bliver ledet via knogler til det indre øre, hvor kamrene i det vestibulære system og sneglen giver resonans simultant. Denne ledning gennem knoglerne(vibration)bliver ikke kun ledet gennem knoglerne i øret og kraniet men gennem hele skelettet. Specielt de lave frekvenser bliver ledet gennem knoglerne.

Hvis du har oplevet at lytte til en optagelse af din egen stemme og ikke har været i stand til at genkende den, skyldes det, at vi på en optagelse kun hører lyden gennem lydbølger. Når vi taler, hører vi vores stemme både gennem lydbølger og boneconductor. Vi ved at høje frekvenser har en alerting effekt og lave frekvenser er beroligende. Men hører man dem for længe, kan de være udtrættende for hjernen, og gør en stresset. F.eks. summen i et fly.

Høretelefonerne til iLs behandlingen er specielt indrettet, idet boneconductoren som er lidt større end en tommefingernegl, er anbragt i toppen af dem. Ved hjælp af denne ekstra boneconductor kan ledningen af lyd gennem knoglerne forstærkes ved brug af denne.

iLs systemerne:

Der findes tre iLs systemer, – Pro systemet, – Focus Systemet og – Kick start systemet.

Ved brug af alle iLs systemer, arbejder man ud fra 4 faser:

Organiseringsfasen, Overgangsfasen, Aktiveringsfasen og Integrationsfasen.

Ved køb af iLs’s behandlingsudstyr, er der udover iPod(en iPod nano til Kick Start), en forstærker, et sæt høretelefoner med indbygget boneconductor, 1 bog med generelle informationer om iLs + øvelser(PlayBook), et balancebræt, en tennisbold til at hænge op i loftet, to ærteposer og en lille hoppebold.

  1. PRO består af:
  • En iPod med et bibliotek af musikspor til udførsel af individuelle programmer og høretelefoner med indbygget boneconductor.
  • Sammenlignet med Focus og Kick Start systemerne har Pro systemet en boneconductor med stærkere output, højere filtreringsniveauer, mulighed for at justere balancen for højre/venstre output, hvilket blandt andet indebærer at hvis klienten har bearbejdningsvanskeligheder i det venstre øre, kan man lukke af for input af lyde i det højre øre, så klienten udelukkende hører med det venstre øre.
  • Pro systemet er kun til klinik brug og kræver 4 dages kursus.

I PRO systemet er der forskellige musikformer, Full Spectrum Music, Filtered Music, Chant, Sensory Integration Band Widths og Speech/Language Band Width. Alle disse musikformer har en masse undergrupper med forskellige frekvensspændvidder, som spænder fra 0 – 8000 Hz, som gør, at terapeuten kan lave et individuelt tilpasset program til den enkelte klient. Desuden har PRO systemet flere funktioner, der gør, at det sammensatte program bliver designet meget specifikt til den enkelte klient. Grundet flere funktioner i PRO systemet kræver det som regel færre behandlinger og kortere varighed end behandling med Focus systemerne alt afhængig af hvilke vanskeligheder klienten har.

  1. Focus Serierne(Total Focus, Focus 200) består af:
  • En iPod med præfabrikerede programmer, der giver mulighed for klient tilpasning, og høretelefoner med indbygget boneconductor.
  • Focus systemerne er til brug i klinikker, skoler og hjemme, og det kræver 1 dags kursus eller undervisning over nettet.

Focus systemet indeholder programmer for:

  • Udvikling af det Sansemotoriske system.
  • Udvikling af Koncentration/Opmærksomhed.
  • Udvikling af Læsning/Auditiv bearbejdning.
  • Udvikling af Optimal udførelse – Kreativitet, motivation og inspiration såvel som bearbejdning af informationshastigheden. Programmet har en positiv påvirkning på årvågenhed, opmærksomhed og højere kognitive færdigheder.
  • Supplerende program til beroligelse med
  • Supplerende program til beroligelse uden

I Focus systemerne er frekvensspændvidderne fra 0 – 3000 Hz i 3 af hovedprogrammerne. Det er kun Optimal udførelse, som går op til 4000 Hz.

  1. Kick Start:
  • Er et system til hjemmebrug, som sælges til klienterne af terapeuterne, som opfølgning efter behandling i klinik.
  • Der er programmer til 12 uger, der kan forkortes eller forlænges alt afhængig af klientens behov. Der er ingen boneconductor.
  • I stedet for en traditionel iPod består Kick Start af en Apple iPod nano med armbånd, så nanoen kan sættes fast på armen.

Integrated Listening Systemerne består af følgende tre dele: Øre til hjerne, Visuel-Balance-Koordination og Interaktivt sprog. 

Øre til hjerne:

Øre til hjerne delen bruger lydstimulation gennem lydbølger og boneconductor for at stimulere både det auditive og det vestibulære system. Disse systemer har masser af neurologiske forbindelser til hjernen, lillehjernen, det reticulære system(RAS), stemmebåndene, det parasympatiske system, det somatosensoriske system(inkl. øjnenes ekstra – okulære muskler), proprioceptorerne og det visuelle system(perceptionen). Der er også forbindelser til det limbiske system, som er involveret i hukommelse og emotionel regulering.

Visuel – Balance – Koordination:

Visuel – balance – koordinationsdelen bruger balance, visuomotoriske og sansemotoriske aktiviteter for at give sansestimuli til flere sansesystemer simultant, og aktiverer motoriske, proprioceptive, vestibulære og visuelle input gennem brugen af udstyret og specifikke øvelser, som er specificeret i PlayBook.

Denne del af behandlingen kombineres med lytning via Øre til Hjerne delen for at fremme optimal hjerne/krop integration.

Interaktivt Sprog:

Sprog og tale er begge hjerne aktiviteter, der kræver kommunikation og integration mellem de to hjernehalvdele. Den Interaktive Sprogdel er et program, der består af øvelser til det impressive og ekspressive sprog, som kan udføres uafhængigt, eller sammen med Øre til Hjerne delen(afhængig af klientens behov)for at fremme integrationen mellem de to hjernehalvdele.

Formålet med Interaktivt Sprog er, at forbedre lytning, opmærksomhed, udtale, selvsikkerhed i at tale, artikulation, intonation, auditiv hukommelse med mere.

Til udførelse af Interaktivt Sprog benyttes: en mikrofon, en forstærker, to sæt høretelefoner og en iPod med det Interaktive Sprogprogram. Det Interaktive sprogprogram er fyldt med adskillige sprog og auditive bearbejdningsaktiviteter – f.eks. lytte og gentage, læse højt, tonefald, synge sange, dichotic lytning(lytte til to forskellige budskaber, der bliver spillet i hvert sit øre, og gengive det, som bliver spillet i det ene øre) og mange flere. Der skal købes ekstra udstyr for at udføre Interaktivt Sprogprogram(en forstærker, en mikrofon og et sæt høretelefoner).

Det skal nævnes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at tilbyde behandlingen Interaktivt Sprog på dansk, da programmet kun forefindes på engelsk. Der vil dog stadig være indlagt sprogbehandling i lytteprogrammerne, så der kan opnås forbedringer i den auditive bearbejdning. Det er kun den interaktive sprogbehandlingsdel, der på nuværende tidspunkt ikke kan tilbydes på dansk.

De forskellige former for Auditiv bearbejdning:

Lige så vel som vi skal være i stand til at bearbejde indkomne sanseinput hensigtsmæssigt i de andre sansesystemer i kroppen, skal vi også kunne bearbejde indkomne sanseinput i øret hensigtsmæssigt for at kunne opnå færdigheder som at forstå det talte sprog(impressivt), tale(ekspressivt), kommunikation, læse, skrive og stave.

De bearbejdningsprocesser som nervesystemet skal være i stand til at udføre er:

  • Diskrimination er evnen til at skelne mellem forskellige frekvenser.
  • Fonetisk afkodning er evnen til at opfange hårfine forskelligheder i tonefald, stemmeleje, tonehøjde(pitch) – F.eks. til at – skelne mellem bogstaver, der lyder ens, – eller bearbejdningen i at dele et ord i dets fonetiske dele, og sætte det sammen igen. Fonetisk afkodning er den vigtigste auditive bearbejdning for akademiske og kommunikations færdigheder. Afkodning af bogstaver = fonetisk bevidsthed.
  • Prosodi(intonation, pitch perception/diskriminering) er evnen til at skelne mellem kraftig, blid, stigende tonefald(et spørgsmål)eller faldende tonefald(en konstatering). Disse færdigheder er nødvendige for at forstå sprog og kommunikation.
  • Sekvensering er evnen til at gruppere lyd sekvenser i den rækkefølge ordet bliver sagt eller læst. F.eks. hvis bogstavet (s) i ordet ”kiks” ankommer sent til det auditive center i hjernen, vil barnet høre og derfor stave ”kisk” – samme lyd men forskellig rækkefølge. Ombytning af bogstaver skyldes ofte et auditivt bearbejdnings problem frem for et visuelt.
  • Hukommelse er evnen til at huske det hørte eller læste. Mange børn arbejder så hårdt med at afkode, at de ikke kan huske rækkefølgen af ordene, der skulle give mening for det læste.
  • Binaural summering er evnen til fuld udnyttelse af input fra begge ører i hjernen. Når ørerne koordinerer deres funktion, vil den auditive bearbejdning forøges. Det viser også, hvor godt de to hjernehalvdele deler information, eller hvor godt integreret de er.
  • Hastigheden af den auditive bearbejdning er vigtig for at lytte, læse og for verbal forståelse. Hvis bearbejdningen er langsom, vil det være svært for den enkelte at følge med i tempoet af den modtagne auditive information.
  • Konkurrence mellem de akustiske signaler: De sværeste tidspunkter, vil som oftest være, når der foregår en masse støj i baggrunden. Voksne kan opleve vanskeligheder på restauranter, hvor lyden bliver reflekteret fra de hårde overflader og bliver forstærket så lydniveauet bliver overvældende. Børn oplever lignende vanskeligheder på legepladsen og eller i klassen/daginstitutionen.
  • Degradering af de akustiske signaler. Lyde fra det talte sprog bliver ofte ”degraderet”, når der er høje lyde, der tilslører, hvad der bliver sagt. F.eks. når en lærer taler mod tavlen i stedet for ud til klassen

Hvordan udføres behandlingsdelene Øre til Hjerne og Visuel – Balance – Koordination?

Behandlingen udføres gennem det specielt udviklede lytteprogram, som lyttes til gennem høretelefoner samtidig med, der udføres specielle sansemotoriske aktiviteter.


            iLs’s lytteudstyr.                                   Behandling med iLs

Hvilken effekt har boneconductoren?

  • Påvirker og involverer det vestibulære system,
  • Forbedrer organisering af kroppen
  • Forbedrer motoriske færdigheder
  • Forbedrer muskeltonus
  • Forbedrer rumlig bevidsthed
  • Forbedrer balance
  • Forbedrer koordination
  • Forbedrer øje/hånd koordination

Boneconductoren, der responderer på lave frekvenser, giver en beroligende effekt, der resulterer i færre Sanse Over Reaktioner(SOR). Violinkoncerter, der har meget høje frekvenser, giver ikke meget boneconductor. Processen i de fire faser (organisationsfasen, overgangsfasen, aktiveringsfasen og integrationsfasen) er groft skitseret baseret på fjernelse af de lave frekvenser i fase et, gradvis indsætning af de høje frekvenser i fase to, lytte intensivt til de høje frekvenser i fase tre, gradvis reintroduktion af de lave frekvenser i fase fire. For at tolerere de indsatte høje frekvenser, kan boneconductoren skabe en balance med sin beroligende effekt.

Effekten af behandlingen med Øre til Hjerne, Visuel – Balance – Koordinationen og boneconductoren:

Når flere sansesystemer bliver stimuleret simultant opnås den hurtigste og mest effektive metode til bedring af hjernefunktionen. Herved sker en generel påvirkning af hjernen og centralnervesystemet og dette har effekt på følgende:

Funktionsforbedringer relateret til de auditive/vestibulære systemer:

  • Sproglige færdigheder: Læse*, skrive, stave og auditiv bearbejdning
  • Motoriske færdigheder
  • Sanse Bearbejdning
  • Rytme og timing.

Funktionsforbedringer der ikke er relateret direkte til de auditive/vestibulære systemer:

  • Emotionel modulation/regulering
  • Højere kognitive funktioner som ræsonnering, beslutningstagen, hukommelse, opmærksomhed, motivation og kreativitet.
  • Forøget fysisk og mental energi.
  • Der fremkommer en forøget afslappethed og formindskelse af frygtsomhed, nervøsitet og ængstelse.

*Vi læser med vores øjne og ører. For at læse kræver det at øjne og ører arbejder sammen synkront. Når dig øje glider fra bogstav til bogstav, afkoder dit øre (cochlea) hvert bogstav til en lyd. Det vestibulære system koordinerer øjebevægelserne og hjælper synkroniseringen af øjne og ører.

Hvilke lidelser/symptomer vil IKKE profitere af iLs?

Tinnitus(selv om iLs sandsynligvis ikke hjælper på tinnitus, kan det forbedre auditiv bearbejdning), Alzheimers eller Demens, Tourette’s Syndrom, OCD = Obsessive Compulsive Disorder, Bipolar forstyrrelse og Nerve relateret hørenedsættelse.

Det er ikke hensigtsmæssigt at benytte iLs til personer med Epilepsi, Bipolar forstyrrelse og Psykiske sygdomme.

Ron Minsons forklaring på det stigende antal børn med indlærings- og sanse bearbejdnings vanskeligheder:

”De fleste emotionelle og adfærdsmanifestitationer, som ses ved indlæring og sanse bearbejdnings vanskeligheder er neurologiske – ikke psykologiske”.

Og de kan ses som:

  • Frustration
  • Uopmærksomhed i skolen
  • Ængstelighed
  • Over reaktioner på sansestimuli (Vedkommende reagerer på ikke skadelige stimuli, som var de skadelige stimuli. Eksempelvis kan ikke tolerere berøring, og reaktionen kan være en udadreagererende adfærd).

Et øget antal børn i verden finder indlæring vanskeligt – Over de sidste 20 år er forekomsten af autisme steget med 1500 %, ADHD er steget med 500 %, astma er steget med 700 %, og allergier er steget med 300 %. Umiddelbart er det ikke sandsynligt, at disse stigninger udelukkende skyldes forbedringer i målinger og diagnosticering af disse tilstande, men det peger mere i retning af, at disse børn har en formindsket kapacitet til at bearbejde sanseinformation. For disse børn og unge vil livet blive mere vanskeligt, hvis de ikke får behandling. Måden hvorpå vi bearbejder lyde, er en vigtig byggesten for indlæring, lige såvel som integration af lyd med syn og motorik er det. Ron Minson tror, at nogle af de mest betydningsfulde årsager til den eksplosion af indlæringsvanskeligheder hos børn er:

  • For tidlig fødsel eller komplicerede graviditeter/fødsler
  • Tidlige øreinfektioner, fødevare intolerance
  • Sanse Bearbejdnings Forstyrrelser, manglende integration af de primitive reflekser
  • Miljøgifte (tungmetaller som kviksølv og bly)
  • Utilstrækkelig ernæring
  • Sanse Over stimulation + utilstrækkelig fysisk aktivitet
  • Emotionel stress
  • Sanse deprivation

iLs Musikudvælgelse:

Valget af musik i lytteprogrammet er baseret på kriterier opstillet af iLs og er testet gennem års anvendelse. Hvert stykke musik er blevet omhyggeligt bedømt og udvalgt på baggrund af dets dynamiske spændvidde, den tekniske og musikalske kvalitet af optagelserne, og tilstedeværelse af tilstrækkelig frekvensspændvidde for at opnå målene for at lytte. Tænk på ”Det ideelle lytteøre”.

Bredden af instrumenter er stor og varieret. Strenge instrumenterne er rig på overtoner og harmonier, der er de højeste frekvenser som det menneskelige øre kan høre. Trommer, horn og træblæsere sørger for dybde og storhed til kompositionerne og komplementerer strengeinstrumenternes frekvenser. Symfoniske stykker gør brug af mange instrumenter, der sørger for stort musikalsk indhold til brug for bearbejdningen af musikken.

Musikken i lytteprogrammet er primært fra Mozarts repertoire, men der findes også stykker af Vivaldi, Bach, Strauss og Beethoven. Valget af musikken er taget på baggrund af musikkens indhold, og den effekt der opnås ved brugen af de forskellige stilarter. Mozarts musik giver eksempelvis mental årvågenhed, alertness og en rolig og afslappet krop. De andre nævnte komponister er valgt på grund af deres kompositioner, såsom instrumenteringen, rytme, tempo, melodi og harmoni. F.eks. er der en del af Strauss’ valse, som er valgt grundet deres virkning i resonanskredsløbet med kroppen som fremkommer, ved den stærke rytme ”en”, ”to”, ”tre”.

Der bliver endvidere brugt vokal messe(chant). Messen bliver sunget med åndedrættet. Ved at lytte til vokalmesse, nedsætter vi også vores åndedræt, som bevirker at vores hjerterytme nedsættes, hvilket giver en følelse af ro og afslappelse. Mænds vokal messe giver yderligere mere produktion af boneconductor grundet de lave lydfrekvenser. Disse egenskaber giver generelt lytteren en ro og fornemmelse af ”grounding”, specielt for dem som er stressede, rastløse eller ængstelige. Tilmed giver den en balancerende effekt til den mere højtfiltrerede musik. Kvinders vokal messe bliver også brugt, da nogle mennesker foretrækker kvinde stemmer frem for dybe mande stemmer.

Neuroplasticitet:

Træning og stimulering er vigtig. Når hjernen stimuleres til brug gennem aktiv handling, sker der store forandringer helt ned på celleniveau. Der er tre kvalitetstyper af stimulation, der er ansvarlig for hjernens vækst, og de består af:

  • Frekvensen: Hvor ofte bliver cellerne stimuleret?
  • Intensiteten: Hvor meget stimulation modtager cellerne?
  • Varighed: I hvor lang modtager cellerne stimulation?

iLs metoden er baseret på præmissen, at specifik, simultan og gentagen stimulation gradvist vil træne hjernen til at bearbejde sanse input mere effektivt.

Dette udføres ved at kombinere et individuelt auditivt program med visuelle, vestibulære og bevægelsesøvelser. Dette betegnes neuroplasticitet.

Mens det ofte er tilstrækkeligt, at klinisk evidens viser, om en bestemt terapimetode virker, er det en kolossal bonus, når det førende forsker fællesskab, bliver enige om et begreb, der støtter kliniske resultater. Året 2007 var vendepunktet for den videnskabelige accept af neuroplasticitet, hvilket var det samme år, som iLs blev til. I 2008 udgav Norman Doidge(psykiater og forsker) bogen om neuroplasticitet “The Brain that Changes itself”, og den hittede New York Times Bestseller liste. Dette medførte, at begrebet: ”At hjernen kan blive rewired” – gennem specifik og gentagen stimulation – ikke længere var et begreb, som var ude på overdrevet. Udtrykket ”neurons that fire together, wire together” er i dag accepteret af neuroforskere i hele verden.

Links:

  1. Integrated Listening Systems Hjemmeside: http://www.integratedlistening.com/
  2. What is iLs? – http://integratedlistening.com/what-is-ils-2/
  3. “How Integrated Listening Systems Works” – http://integratedlistening.com/ils-video-library/
  4. Research: http://integratedlistening.com/research/Research & Science:  http://integratedlistening.com/research/
  5. Case Studies – http://integratedlistening.com/case-studies/
  6. The science of how iLs works – http://integratedlistening.com/the-science-of-how-ils-works/
  7. iLs Podcast Series Library – http://integratedlistening.com/ils-podcast-series-library/
  8. Feedback from professionelle – http://integratedlistening.com/about-ils/professional-testimonials/
  9. Feedback from parents – http://integratedlistening.com/about-ils/parent-testimonials/
  10. Auditory Transduction – Video om lydens vej til hjernen. http://www.youtube.com/watch?v=PeTriGTENoc


Kan du høre, hvad jeg siger?

Sikker e-mail

Hvis du gerne vil sende mig en mail, bedes du trykke på knappen herunder. Mailen du sender, er sikret via firmaet EasyMe, som er min dataansvarlige. Derfor er det muligt at sende personfølsomme oplysninger, hvis du har behov for dette.

Kontakt oplysninger:

Privatpraktiserende Ergoterapeut
Lone Olsen
Bjarkesvej 6, 1. tv.
3000 Helsingør

Mobil: 51 72 44 99