Hvad er Sanse Integration/ Sensorisk Bearbejdning?

Når man taler om sanseintegration og sensorisk bearbejdning sker det på to niveauer i hjernen. Sanseintegration foregår subkortikalt (under storhjernen) i hjernestammen og medulla – altså ikke i selve storhjernen. Sensorisk Bearbejdning foregår i storhjernens hjernebark i den grå substans.

Når en person erfarer et sensorisk input fra egen krop eller omgivelserne, f.eks. berøring, modtages stimuli i hudens receptor, og formidler sansebeskeden videre til det subkortikale niveau i hjernen. På det subkortikale niveau registreres, sorteres og organiseres ”berøringsbeskeden” til videre formidling til storhjernen/cortex. Det subkortikale niveau ligger under storhjernen (cortex).
Herefter bliver ”berøringsbeskeden” sendt videre til den grå substans i storhjernens hjernebark/cortex. Den grå substans er det øverste/yderste lag i hjernen, hvor sanseindtrykkene tolkes og bearbejdes, så de giver mening for personen, og der kan handles hensigtsmæssigt på ”berøringsbeskeden”. Handlingerne kan være motoriske, adfærdsmæssige og fysiologiske responses.
En sensorisk besked kommer nedefra og op til det øverste organ i vores krop – hjernen, og selve hjernen er organiseret nedefra og op.

De fleste af os er født med evnen til at modtage sensoriske beskeder og organisere dem ubesværet til de ”rette/mest hensigtsmæssige” motoriske, adfærds og fysiologiske responses.

Når aktiviteten i et sansesystem bliver mere organiseret, eller forskellige sansesystemer indbyrdes bliver mere integreret, fungerer nervesystemet på en mere holistisk (helhed) måde. Når et barn kravler hen over gulvet eller klarer forhindringsløb, arbejder alle barnets kropsdele sammen som en balanceret helhed. De sensoriske input via berøring, bevægelse af kroppen, lugte og lyde i omgivelserne, vil ved en hensigtsmæssig integration og bearbejdning af inputtene udløse adaptive responses, som udvikler et velorganiseret og afbalanceret aktivitetsmønster i hjernen. Når hele kroppen og alle sanserne arbejder sammen som en helhed, er tilpasning og indlæring let for hjernen.

Uden interaktion med de fysiske omgivelser er indlæring meget vanskelig. Det meste af vores indlæring må først have form af integration af vores sansesystemer. Senere kan mere intellektuel og akademisk indlæring foregå i hjernebarkens grå substans. Sansemotorisk interaktion(subkortikalt)danner grundlaget for senere kognitive funktioner. Det kan se ud, som om det legende barn ikke lærer noget som helst, men faktisk lærer han/hun noget meget grundlæggende: Han/hun lærer at lære.

Al læring på hjerneniveau(kognitive funktioner – højt niveau)er afhængig af integration og organisering af de subkortikale systemer(på hjernestammeniveau – lavt niveau), som føder de højere hjernestrukturer og hjernebarken. Højere kognitive funktioner som indlæring af sprog og tale, læse, skrive/stave, matematik og kommunikation er afhængig af præcis subkortikal bearbejdning af indkomne sanseindtryk. Mange bearbejdnings forstyrrelser som Sensoriske Bearbejdnings Forstyrrelser eller Auditive Bearbejdnings Forstyrrelser starter subkortikalt.

Højere kognitive funktioner som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, adfærdsregulering, motivation, ræsonnering, planlægning og sociale færdigheder er afhængige af integration og præcis bearbejdning på det subkortikale niveau.

Et eks. på sensorisk bearbejdning:

Hvis den dejlige duft fra småkage bagningen, pludselig ikke dufter så dejlig mere, fordi de er brændt på, behøver vi ikke stoppe op for at tænke over, hvad vi skal gøre. Automatisk bearbejder vi den olfaktoriske(lugt)sanse besked og omsætter den til et motorisk og et adfærdsrepons. Vi lægger hurtigt den bog, som vi er i gang med at læse, og skynder os ud i køkkenet. På samme tid producerer vores nervesystem fysiologiske responses – hurtigere hjertefrekvens, blodtrykket stiger og svedproduktionen stiger, da vi er udsat for fare.